Free cookie consent management tool by TermsFeed Forberedelse til det første møde med fagmanden | VVS-pris.dk

Forberedelse til det første møde med fagmanden

Sådan fungerer vores service

Indtast opgaven

Indtast din opgave i beregneren

Pris pr. mail

Du får din vejledende pris på VVS-opgave pr. mail med det samme

Du ringes op

Vores rådgivere vil hjælpe dig videre med dit projekt

Beregn prisen her

Når man har aftalt et møde med en VVS’er, er der nogle ting, der kan være en god idé at have klar, så I kan have et godt møde og samtale om opgaven.

Gør det klart for dig selv, hvad det er, du vil have udført. Hvordan er det, du forestiller dig, at det skal se ud. Det er nemlig vigtigt at håndværkeren ved præcist, hvad det er du ønsker. En god kommunikation mellem VVS'eren og dig er særdeles vigtig for et rart og behageligt håndværkerforløb.

Det kommer selvfølgelig an på opgaven

Der er stor forskel på de opgaver som en VVS’er kan udføre, og de kræver hver især forskellige grader af forberedelse. Udskiftning af toilet, gaskomfur eller armaturer er en forholdsvis simpel opgave. Så længe der ikke skal ændres på rørføringen, men blot en udskiftning af det eksisterende, er det et mere simpelt stykke arbejde. Hvorimod ny rørføring typisk vil være en mere omfattende opgave.

De helt store opgaver som udskiftning af faldstammer, stigstrenge og varmeanlæg kræver mere grundig forberedelse, da det er et meget invasivt stykke arbejde. Ofte skal du have fat i plantegninger ol. over bygningen til VVS-installatøren.

Til de mere overkommelige opgaver - f.eks. badeværelse, gas og sanitet - er det en god idé at forberede:

En udførlig beskrivelse af projektet, evt. med tegninger (f.eks. ved ny rørføring i badeværelset)

  • Hvornår skal projektet udføres
  • Bliver det nødvendigt med plantegninger? Skal der ændres på rør, afløb og gas?
  • Dit Budget. Hvad er dit økonomiske råderum for opgaven.

Kontrakt på arbejdet

Hvis det drejer sig om VVS-arbejde, der skal udføres i forbindelse med en badeværelsesrenovering, kan det være en god idé at skrive kontrakt med VVS-firmaet, der skal udføre opgaven. På den måde vil der være taget hånd om ting som blandt andet konsekvenser ved forskubbelse af tidsplan og fejludbedring. Få mere information under Nyttige dokumenter

Vil du lave endnu en beregning - Vend tilbage til forsiden

vvs-pris.dk