Få en skriftlig aftale på VVS-arbejdet - dette er anbefaler vi altid!
Ved større VVS-arbejder kan det være en god idé at indgå en kontrakt med håndværkeren, så du er sikret hvis noget skulle gå galt. Vi anbefaler dog altid, at du får aftalen/tilbuddet på skrift uafhængigt af størrelsen på opgaven.
Vi har samlet en række relevante dokumenter, som kan være behjælpelige for dig, når du f.eks står over for en renovering af badeværelse eller opsætning af nyt varmeanlæg.
Dokumenterne kan hjælpe dig til at holde styr på dit renoveringsarbejde og vil hjælpe dig i situationer, hvor arbejdet ikke forløber som planlagt.
- AB-forbruger betingelser - Grundlaget for aftalen.
- Standardkontrakt til AB-forbruger - Dokumentet der skal underskrives ved aftaleindgåelse.
- Tillægsaftale til AB-forbruger - Dokument ved ændringer på oprindeligt arbejde, f.eks. ekstraarbejde.
- Afleveringsdokument - Efter endt arbejde kan du sammen med håndværkeren gennemgå eventuelle fejl og mangler, og aftale hvornår de skal være udbedret.
- Budget - Hold styr på budgettet, så økonomien ikke løber løbsk.
Om AB-forbruger
AB-forbruger trådte i kraft som standardkontrakt 1. januar 2012 og blev revideret i juni 2012 af Dansk Byggeri, Tekniq, Håndværksrådet, Forbrugerrådet og Energistyrelsen.
AB-forbruger er en frivillig standardaftale mellem dig og håndværkeren og ikke lovgivning. Det skal altså aftales imellem parterne, at AB-forbruger-aftalen skal gælde for byggearbejdet. Du kan læse mere på Dansk Byggeri.dk
Ved større renovationer som udskiftning af faldstammer og stigstrenge vil det være relevant at hive fat i AB 92 - Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. På samme måde som AB-forbruger er AB 92 en kontrakt, der skal aftales parterne imellem for at gælde.
Hent dokumenterne her:
AB-forbruger - standardkontraktAB-forbruger - betingelserTillægsaftaleAfleveringsdokumentByggebudget